Søndersø og Skamby Kirker

Gudstjenester for børnefamilier

For de yngre familier med små børn kan det være rigtig svært at passe en tur i kirke ind i ugens tætpakkede program af gøremål. Det er som regel ikke fordi lysten mangler, men når det endelig bliver weekend, og man har fri fra arbejde, gælder det om at få slappet af og være sammen i familien, inden en ny uge truer.

Derfor ser vi ikke ret tit de yngre familier og deres børn i kirken om søndagen; det er en skam, men også forståeligt, når man kender deres situation.

 

I Søndersø og Skamby Kirker vil vi gerne prøve at gøre noget ved det..!! Derfor indbyder vi i nogle gange om året til familiegudstjenester på hverdagsaftener med efterfølgende fællesspisning.

 

Gudstjenesterne er kortere end sædvanligt, og nok heller ikke helt så formelle, som dem om søndagen. Når vi er færdige i kirken, følges vi over til præstegården i Søndersø eller Skamby, hvor der er varm mad og hyggeligt samvær for børn og voksne.
Vi starter i kirken kl. 17.00 og satser på at være færdige med at spise kl. 19.00, så børnene kan komme hjem i seng og være friske til næste morgen.

 


Af hensyn til borddækning og mad bedes man tilmelde sig senest mandagen inden enten via formularen her på siden eller på tlf. 64 89 10 36 / 28 51 39 06.

cookie information