Søndersø og Skamby Kirker

Om kirken

Skamby Kirke ligger på et højdedrag, sådan at både kirken og den tidligere præstegård kan ses hen over hustagene fra alle verdenshjørner. Indtil begyndelsen af 1900-tallet lå kirken i landsbyens udkant; men med  etableringen af Odense-Bogensebanen i 1882 kom der gang i byggeriet, så kirken i dag ligger midt i den langstrakte landsby. Navnet Skamby betyder ellers "kort by".
Skamby er en såkaldt adelby, der kan føres tilbage til slutningen af vikingetiden. Et kig på kortet viser, at Skamby ligger midt i sognet omkranset af 6 udflytterbyer: Torup, Bastrup, Brøndstrup Bolmerod, Rostrup, Ullerup, plus Stensby og dens udflytterby: Glavendrup. I dag er der ca. 800 beboere i Skamby Sogn.

En tur rundt om kirken afslører nogle spændende detaljer: De dobbeltprofilerede sokkelsten viser, at kirken hører til blandt de ældste fynske kirker, bygget omkring 1100. I østgavlen ses lysningen fra et af de oprindelige romanske vinduer.

På sydsiden er der tre romanske stenrelieffer: to med henholdsvis en bevinget løve og en løve med en mand i munden, altså et Kristussymbol over for et djævlesymbol. Løven som et Kristussymbol ses også på det 3. relief, hvor motivet er en mand i vandringskappe, som står trygt med en løves fod beskyttende på skulderen. Stenreliefferne er næppe på deres oprindelige plads: det ene relief er lagt med siden nedad. De er sandsynligvis genbrugt som almindelige kvadre ved en ombygning og kalket over. Kirken var nemlig hvidkalket indtil en gang i 1880'erne.

Kirken er aflåst, når der ikke er gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkegårdens personale åbner dog gerne for besigtigelse, hvis man træffer dem på kirkegården, og derudover er man altid velkommen til at låne en nøgle hos formanden for menighedsrådet eller sognepræsterne.


Troldefoden og sagnet om Finn

Til kirken knytter sig også et sagn: En af sokkelstenene på den nordre korsarm har en fordybning i form som en kæmpefod, og sagnet fortæller da også, at aftrykket stammer fra trolden Finn, der boede i Finnshøj i Nr. Højrup.

Da kirken blev bygget, forsøgte han at hindre kirkebyggeriet ved at ødelægge den med sten. Finn kastede dog alt for langt mod syd, så de endte på markerne i Stensby, og sandt er det, at bønderne dér er plaget af mange sten på markerne. Derefter prøvede han igen med en enkelt stor sten, men også den blev kastet for langt og i en forkert retning, så den nu ligger midt i Søndersø på hjørnet af Carlsvej og Toftekær. Til sidst prøvede han at sparke murene i stykker, men det mislykkedes. Han magtede kun at sætte et fodaftryk, og så opgav han.


Alteret

Som altertavle har man siden 1941 anvendt kirkens det store triumfbuekrucifiks. Det er skåret på Claus Bergs værksted omkring 1520. Det blev fundet på kirkens loft i 1911, og derefter sendt til restaurering på Nationalmuseet. Det vides ikke, hvornår det blev fjernet fra kirkerummet.

Thorlacius-Ussing beskriver Skamby-krucifixet i sin bog om Claus Berg: "Der har været flere om arbejdet. Selve korset med de fire evangelister i firkløverindramning i spidserne er "ret håndværksmæssigt udført", ja "Matthæussymbolet forneden er endda ret plumpt udført" men det er en "fremragende kunstner, der er mester for selve Kristusfiguren", som er "en af Claus Bergs ypperste skildringer af den korsfæstede".

I 1911 var det ikke muligt at restaurere hverken bemalingen eller bladrankerne langs korsarmene. Der var tilstrækkeligt af bladene på firpassen (korsarmenes ender) til, at de kunne fornys, og krucifikset blev bejdset ensfarvet brun. Sådan fremstod det indtil en istandsættelse af hele koret i 2011-2012. Her blev krucifikset nystaferet, og fremstår i dag bemalet i samme stil som det nok har været oprindeligt.

Samtidig blev alterbordets renæssancepanel restaureret og fritlagt. Det var ellers dækket af et rødt velour-antependium, med to broderede våbenskjolde for generalløjtnant, friherre Carl Philip Blixen-Finecke, 1749-1829, gift 1791 med Sophie Magdalena von Essen, 1767-1837. Kirken har senest hørt under godset Dallund, indtil den overgik til selveje i 1909.

 

Før 1941 bestod altertavlen af et korsfæstelsesbillede i clairobscur fra omkring 1700. Det er nu ophængt på østvæggen i den søndre korsarm.


Den nordre korsarm og døbefonten

Den nordre korsarm er domineret af et skriftemåls-arrangement med en armstol til præsten omgivet af knæfaldet og bænke til menigheden. Korsarmen var førhen adskilt fra resten af kirken med et træpanel.

 

 

 

 

 

Blandt de indmurede ligsten i væggene skal især fremhæves to. På vestvæggen hænger stenen over præsten Johannes Nielsen og hustru Maria Knudsdatter død 1588 med de to personer i fuld figur og med detaljeret klædedragt. På østvæggen hænger et pragtstykke i norsk klæbersten over søstrene Swave: Elisabeth død 1618 og Leonora død 1624. De to søstre står i næsten naturlig størrelse omkranset af 16 anevåben. Stenen har ligget under alteret, hvorfor man stadig kan se de fine ciseleringer i dragter, våben og de øvrige udsmykninger. Indskriften nederst på stenen oplyser bl.a., at søstrenes begravelse kostede 160 rigsdaler, og at de skænkede kirken en forgyldt kalk og disk til en pris af 50 rigsdaler inkl. arbejdsløn. Søstrene Swaves kalk bliver stadigvæk brugt ved gudstjenesterne. Kalken er fremstillet af Klaus Christensen i Odense 1618. Disken blev fornyet i 1779/80 af Rasmus Møller i Odense, rimeligvis som en kopi af den oprindelige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Døbefonten, en smuk romansk granitfont med en cylindrisk, arkadesmykket kumme og rund fod og skaft, er formentlig fra Knud den Helliges tid (1080-1086). Dåbsfadet er et messingfad af nederlandsk type fra omkr. 1600 med Evas skabelse som motiv. Bagved døbefonten står en 7-armet lysestage med fod som en erantisblomst, smedet af Hudevadsmeden Hans Rasmussen (1882-1975) omkring 1950.


Orgelet, Veronese-maleriet og klokkerne

Det nuværende orgel er et Marcussen og Søn fra 1972 med 9 stemmer, 2 manualer og pedal. Det afløste et orgel fra 1924; men inden da havde baron Blixen-Finecke installeret et orgel i 1847 i forbindelse med en barnedåb, hvor Frederik den 7. stod fadder.

 

 

 

 

Ved samme lejlighed kom det store billede på skibets nordvæg op at hænge. Det er en kopi af Paolo Caliari Veroneses billede "Festen i Levis Hus" fra 1573. Originalen hænger i Galleria Dell Accademia i Venedig. Kopien er malet en gang i 1600-årene.

 

 

 

 

Skamby Kirke har to klokker; den store fra 1653, støbt af Johannes Laurentius i Odense, og den lille fra 1830 støbt af J.C. & H. Gamst i København.

Klokkerne kan ses og høres ringe på det her Youtube-klip.

 

 

cookie information