Praktisk om dåben

 

I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.

 

Dåben foregår som udgangspunkt altid i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste. Det er klogt at henvende sig til kirkekontoret i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med præsten. Kontakt kirkekontoret ved at bruge formularen på denne side.

 

  • Vær opmærksom på, at der normalt kun er plads til 2 dåbshandlinger under gudstjenesten.
  • 8-14 dage før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.
  • Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
  • Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen.
  • Faddernes navne og adresser skal meddeles kirkekontoret, da de noteres i Kirkebogen.
  • Efter dåben udleveres barnets dåbsattest.

 

Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, kræves det, at I har eller har haft bopæl i sognet eller har særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.

 

Mulighed for dåb om lørdagen
Det er muligt at få sit barn døbt ved en af de særlige lørdagsdåbsgudstjenester.


I Søndersø Kirke tilbydes lørdagsdåb på flg. datoer i 2025:
9. august kl. 10.00
13. september kl. 10.00
11. oktober kl. 10.00
8. november kl. 10.00
6. december kl. 10.00


Lørdagsdåb i Skamby Kirke aftales direkte med en af præsterne.


Dåb kan altid arrangeres i forbindelse med de almindelige søndagsgudstjenester i begge kirker.

Udfyld formular

Vi har brug for lidt praktisk information fra jer. Udfyld derfor venligst formularen og så kontakter vi jer.

Folkekirken om dåb

Hvis I gerne vil vide mere om dåben, så læs med her.

Godkendte navne

Vejledning om navne fra Familieretshuset.