Om Kirken
Skamby Kirke ligger på et højdedrag, sådan at både kirken og den tidligere præstegård kan ses hen over hustagene fra alle verdenshjørner. Indtil begyndelsen af 1900-tallet lå kirken i landsbyens udkant; men med etableringen af Odense-Bogensebanen i 1882 kom der gang i byggeriet, så kirken i dag ligger midt i den langstrakte landsby. Navnet Skamby betyder ellers "kort by".
Skamby er en såkaldt adelby, der kan føres tilbage til slutningen af vikingetiden. Et kig på kortet viser, at Skamby ligger midt i sognet omkranset af seks udflytterbyer: Torup, Bastrup, Brøndstrup Bolmerod, Rostrup, Ullerup, plus Stensby og dens udflytterby: Glavendrup. I dag er der ca. 770 beboere i Skamby Sogn.
En tur rundt om kirken afslører nogle spændende detaljer: De dobbeltprofilerede sokkelsten viser, at kirken hører til blandt de ældste fynske kirker, bygget omkring 1100. I østgavlen ses lysningen fra et af de oprindelige romanske vinduer.
På sydsiden er der tre romanske stenrelieffer: to med henholdsvis en bevinget løve og en løve med en mand i munden, altså et Kristussymbol over for et djævlesymbol. Løven som et Kristussymbol ses også på det 3. relief, hvor motivet er en mand i vandringskappe, som står trygt med en løves fod beskyttende på skulderen. Stenreliefferne er næppe på deres oprindelige plads: det ene relief er lagt med siden nedad. De er sandsynligvis genbrugt som almindelige kvadre ved en ombygning og kalket over. Kirken var nemlig hvidkalket indtil en gang i 1880'erne.
Kirken er aflåst, når der ikke er gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkegårdens personale åbner dog gerne for besigtigelse, hvis man træffer dem på kirkegården, og derudover er man altid velkommen til at låne en nøgle hos formanden for menighedsrådet eller sognepræsterne.
Troldefoden og sagnet om Finn
Til kirken knytter sig også et sagn - et sagn som gennem generationer er blevet fortalt i flere udgaver. En af sokkelstenene på den nordre korsarm har en fordybning i form som en kæmpefod, og sagnet handler om det her "fodaftryk".
Det fortælles, at aftrykket stammer fra trolden Finn, der bor i Finnshøj i Nr. Højrup. Da kirken blev bygget, forsøgte han at hindre kirkebyggeriet ved at ødelægge den med sten. Finn tog en stor håndfuld sten, og kastede dem af alt kraft mod kirken, men han kastede dog alt hårdt, så stenene fløj henover kirken og endte på markerne i Stensby, og sandt er det, at bønderne dér er plaget af mange sten i jorden. Derefter prøvede han igen med en enkelt stor sten, men også den blev kastet for langt og i en forkert retning, så den nu ligger midt i Søndersø langs Carlsvej. Til sidst prøvede han at sparke murene i stykker, men det mislykkedes, fordi Gud holdt hånden over kirken, og lod den ramte sten optage kraften i sparket. Finn magtede derfor kun at sætte et fodaftryk, og så opgav han. I dag bærer stenen stadig aftrykket fra sparket, og tager man ud til Finnshøj, skulle man efter sigende kunne høre snorken inde fra højen. :-)
Alteret
Som altertavle har man siden 1941 anvendt kirkens det store triumfbuekrucifiks. Det er skåret på Claus Bergs værksted omkring 1520. Det blev fundet på kirkens loft i 1911, og derefter sendt til restaurering på Nationalmuseet. Det vides ikke, hvornår det blev fjernet fra kirkerummet.
Thorlacius-Ussing beskriver Skamby-krucifixet i sin bog om Claus Berg: "Der har været flere om arbejdet. Selve korset med de fire evangelister i firkløverindramning i spidserne er "ret håndværksmæssigt udført", ja "Matthæussymbolet forneden er endda ret plumpt udført" men det er en "fremragende kunstner, der er mester for selve Kristusfiguren", som er "en af Claus Bergs ypperste skildringer af den korsfæstede".
I 1911 var det ikke muligt at restaurere hverken bemalingen eller bladrankerne langs korsarmene. Der var tilstrækkeligt af bladene på firpassen (korsarmenes ender) til, at de kunne fornys, og krucifikset blev bejdset ensfarvet brun. Sådan fremstod det indtil en istandsættelse af hele koret i 2011-2012. Her blev krucifikset nystaferet, og fremstår i dag bemalet i samme stil som det nok har været oprindeligt.
Samtidig blev alterbordets renæssancepanel restaureret og fritlagt. Det var ellers dækket af et rødt velour-antependium, med to broderede våbenskjolde for generalløjtnant, friherre Carl Philip Blixen-Finecke, 1749-1829, gift 1791 med Sophie Magdalena von Essen, 1767-1837. Kirken har senest hørt under godset Dallund, indtil den overgik til selveje i 1909.
Før 1941 bestod altertavlen af et korsfæstelsesbillede i clairobscur fra omkring 1700. Det er nu ophængt på østvæggen i den søndre korsarm.
Den nordre korsarm og døbefonten
Den nordre korsarm er domineret af et skriftemåls-arrangement med en armstol til præsten omgivet af knæfaldet og bænke til menigheden. Korsarmen var førhen adskilt fra resten af kirken med et træpanel.
Blandt de indmurede ligsten i væggene skal især fremhæves to. På vestvæggen hænger stenen over præsten Johannes Nielsen og hustru Maria Knudsdatter død 1588 med de to personer i fuld figur og med detaljeret klædedragt. På østvæggen hænger et pragtstykke i norsk klæbersten over søstrene Swave: Elisabeth død 1618 og Leonora død 1624. De to søstre står i næsten naturlig størrelse omkranset af 16 anevåben. Stenen har ligget under alteret, hvorfor man stadig kan se de fine ciseleringer i dragter, våben og de øvrige udsmykninger. Indskriften nederst på stenen oplyser bl.a., at søstrenes begravelse kostede 160 rigsdaler, og at de skænkede kirken en forgyldt kalk og disk til en pris af 50 rigsdaler inkl. arbejdsløn. Søstrene Swaves kalk bliver stadigvæk brugt ved gudstjenesterne. Kalken er fremstillet af Klaus Christensen i Odense 1618. Disken blev fornyet i 1779/80 af Rasmus Møller i Odense, rimeligvis som en kopi af den oprindelige.
Frederik VII's stol og Veronese-maleriet
D. 22. august 1847 stod Skamby Kirke på den anden ende. Baronen fra Dallund skulle have sin søn døbt, og til dåben skulle blandt flere adelige også selveste kronprins Frederik (VII) stå fadder.
For en landsbykirke som Skamby har det været noget helt særligt at have så fine gæster blandt kirkegængerne, og man har sikkert forberedt besøget grundigt. I hvert fald er der i forbindelse med det kongelige besøg blevet fremstillet en helt særlig stol til Hans kongelige Højhed Kronprinsen, og stolen befinder sig den dag i dag i kirken.
De fleste vil sikkert mene, at stolen er temmelig stor. Den er i hvert fald bredere og højere end de fleste almindelige stole, og dens ben er meget solide. Dens størrelse skyldes dels, at den skulle være den kommende konge værdig, men nok også det faktum, at Frederik var en ret korpulent herre! Stolen skulle ganske enkelt kunne holde til ham.
Ved samme lejlighed kom det store billede på kirkens nordvæg op at hænge. Det er en kopi af Paolo Calliari Veroneses billede af "Festen i Levis Hus" fra 1573. Originalen hænger i Galleria del Academia i Venedig. Kopien er malet engang i 1600-tallet.
Orgelet og klokkerne
Det nuværende orgel er lavet af Marcussen & Søn i 1972 med 9 stemmer, 2 manualer og pedal. Det afløste et orgel fra 1924; men inden da havde baron Blixen-Finecke installeret et orgel i 1847 i forbindelse med en barnedåb, hvor Frederik VII stod fadder.
Skamby Kirke har to klokker; den store fra 1653, støbt af Johannes Laurentius i Odense, og den lille fra 1830 støbt af J.C. & H. Gamst i København.
Klokkerne kan ses og høres ringe på det her Youtube-klip.
Danmarks kirker
Nationalmusset har gennem en årrække arbejdet på at digitalisere de mange bøger og skrifter om Danmarks kirker
Du kan læse afhandlingen om Skamby Kirke via nedenstående link
