Aktiviteter i Søndersø Kirke

 

Fælles korsang i Søndersø og Skamby kirkekor

Hver Tirsdag fra kl. 19:15 til 21:15 i Søndersø Kirke

Har du lyst til at synge med i Søndersø og Skambys kirke kor, så mødes vi om tirsdagen mellem 19:15 og 21:15 i Søndersø Kirke.

Undervejs holder vi el pause, hvor vi hygger, snakker og drikker lidt kaffe.

Vi synger forskellige sange - alt fra gospel til danske sange (Mest af nyere dato)

Det kræves ikke at du kan læse noder, blot at du har lysten til at synge

Det er gratis og det er hyggeligt.

Har du spørgsmål kontakt venligst organist Uffe Hansen på:

+45 2628 1565

Nørkleklub i Søndersø

Nørkleklubben starter igen mandag den 14. september kl. 16.00 i menighedslokalerne

 

Hver mandag, 16:00 til 18:00 i Søndersø Kirkes menighedslokaler

Menighedsrådet inviterer til Nørkleklub i menighedsrådslokalerne ved Søndersø præstegård.

Tag sytøj, strikketøj eller andet håndarbejde med til en uforpligtende hyggeaften.

Vi giver kaffen.

Temaaften om Thorslundgård 24. september 19:00

Thorslundgård – fra historisk gård til levende kultursted

Hvordan forvandler man en mere end 100 år gammel proprietærgård i Skamby til et levende museum, uden at den mister sin sjæl? Mathias Thorsson fortæller om arbejdet med at skabe Thorslundgård – et hjem, museum og besøgssted, hvor historiske stuer, haver og en samling af kunst og antikviteter mødes. Hør om visionerne, udfordringerne og erfaringerne fra projektets første 2 år.

 

24. september 19:00 i menighedslokalerne i Søndersø

DROP-IN-SANG

DROP-IN-SANG i Søndersø kirke 6. oktober 19:00

Tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 er Søndersø Kirke åben til DROP-IN-SANG. Alle er velkommen, og
Uffe sidder klar ved klaveret til at spille til alle de sange, deltagerne foreslår.
Vi synger både fra Højskolesangbogen og fra salmebøgerne, og undervejs er der en kop kaffe/ te
og et stykke kage. Det er gratis at deltage.

TEMA-aften den 22. oktober kl. 19.00

”Søndersø fra bondeby til bosætningsby”

Bjarne Graabech Sørensen vil torsdag den 22. oktober kl. 19.00 i ord og billeder fortælle om og
vise os, hvordan Søndersø har udviklet sig fra at være en bondeby, hvor alle kendte hinanden, til
en bosætningsby, hvor byggeriet af parcelhuse og rækkehuse i så stort et antal, gjorde det svært
at følge med i udviklingen. Det bliver en spændende aften med lokal ”historieundervisning”.
Arrangementet foregår i menighedslokalerne ved Præstegården, hvor der serveres kaffe og kage i
pausen. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.
Menighedsrådet